Thursday, July 24, 2008

Games For Windows bliver gratis


Efter kritik fra mange spillere og nogle udviklere

Games For Windows Live bliver gratis i fremtiden. Det afslørede Microsoft på Gamefest 2008 i Seattle.

Tjenesten svarer til Xbox Live blot overført til PC og er i nogle tilfælde forbundet med Xbox Live, så man kan spille visse titler på kryds af PC og Xbox 360.

I første omgang var nogle dele af Games For Windos Live gratis, ligesom dele af Xbox Live, mens ekstra funktioner kostede et årligt gebyr.

Det udløste en del kritik fra spillere og nogle udviklere, der var vant til at have samme funktioner gratis i andre PC-spil online - og nu har Microsoft altså bøjet sig for presset.

No comments: